Mexico - torsdag den 17. juli 2008
PÅ Karen!
Endnu en dag ved poolen. Til frokost ville vi spise på La Vagabunda - til især Lasses store glæde. Det varede dog lidt kort, da menukortet også her var skiftet til et lunch-kort. Dvs. de retter, han havde ønsket sig, ikke var på kortet. Han blev dog hurtigt glad igen, da de serverede gode pommes frites dér. Igen var vi helt igennem tilfredse med La Vagabunda. Et godt spisested. Tilbage til poolen og diverse bøger. Sådan gik dagen bare. This is life - men heldigvis ikke i ret lang tid ad gangen...
Om aftenen var der lagt op til lidt fest. Jeg havde egentlig besluttet at droppe øllene, da jeg synes, at de gik lidt ud over humøret. De mørke øl havde jeg tidligere valgt fra. De laver faktisk gode mexicanske mørke øl men jeg skal ikke have mere end en enkelt, før jeg synes, at jeg vågner op dagen efter og har det lidt skidt.
Vi traskede ned gennem gågaden, delt op i herre og dame hold. Det er jo ikke de samme interesser, der gør sig gældende, når man kigger på forretninger. Lasse og jeg nåede godt ned i gaden til en mexicansk udseende restaurant (med det danskklingende navn Karen), der som så mange gerne ville have os ind og spise. Vi var tørstige og de ville gerne byde på en drink også, så vi bestilte en kold øl og en cola. Fluks kom der 2 øl og en cola på bordet. Det gammelkendte trick med dobbelt-op på øl (og pris). Nå, men jeg måtte i gang. Lasse fik sig en cola mere også, og da vi var næsten færdige med at drikke det hele, kom pigerne. Vi havde siddet og ventet på dem i duften fra restaurantens åbne køkken. Her duftede virkelig af godt grillkød og hvidløg. Så var vi jo solgte. Pigerne var også tørstige og vi var hurtige til at beslutte, at vi ville spise her. Menukortet så meget varieret ud. Marie bestilte en tequila til aperitif og jeg fik en med. Den smagte rigtig godt. Vi bestilte et fælles fiskebræt, som viste sig at være super duper. Dertil en kold øl mere - og sørme en tequila mere.
Mens vi spiste, blev der taget billeder af os. Først havde en spasmager været henne og sætte hatte på Lasse og mig (før Marie og Vibe kom). Han kom hurtigt med billedet i en fin ramme og på en tequilaflaske. Da vi nu var samlet alle 4, ville han tage et nyt billede af os og det kom han med, efter vi havde spist. Vi handlede længe med ham om tingene. Han kunne udmærket høre på børnene, at de gerne ville have den fine ramme, så det var lidt svært at presse ham på prisen. Men jeg var for en gangs
Da vi havde spist færdigt og betalt, fortsatte vi det sidste stykke ned af gågaden. Hele turen gennem gågaden skulle altså gennemføres i dag! Vi så bl.a. på en maler, der i løbet af et kvarter kunne male et meget flot akrylfarvet billede. Det var fascinerende, så hurtigt det gik. Han havde nogle gode teknikker til at bruge papstykker til at dække for nogle dele af maleriet, mens han sprøjtede maling på billedet - med spraydåser, så malestøvet stod godt omkring ham - og hen på mange af de omkringstående.
Trætheden begyndte at melde sig, efterhånden som vi fik snust lidt på de sidste forretninger. Vi besluttede at tage stranden hjemad og det gav en mindre uoverensstemmelse mellem os, da Lasse blev utilfreds med vejen hjem. Han havde åbenbart en plan om at vende tilbage til en butik, for at handle en lille guitar. Jeg valgte at gå hjem for mig selv men vi nåede hjem i stort set samlet flok. Mit humør var dog ikke det bedste og det skulle fortsætte ind i næste dag, hvilket jeg vil forsøge at skildre en smule.
Vi gik til ro. Vi skulle tidligt op og på bådtur.
